AKTUELLE REJSER


Foråret 2027 i farverige, italienske haver og parker.
Vi kan nu igen udbyde en pragtfuld haverejse til Italien. Rejsen arrangeres i samarbejde med den ita....

Sommerhøjskole med Thomas Harder og Nils Arne Sørensen 2027
      Store oplevelser i Alto Adige – Norditalien   19....

31. maj - 7. juni, 2027: Bridge og/eller golf - og nu også Yoga
      Mandag 27. maj, - mandag 7. juni, 2027 8 dage med d....

31. maj - 7. juni, 2027. YOGA RETREAT
KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er jeg ikke nem at træffe telefonisk. Men e-mail sv....

7. - 14. juni, 2027. Valg mellem akvarel, sprog, madkurser , yoga , vandringer og Bridge
    KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er vi ikke nem at træffe telefonisk. Men ....

7. - 14. juni 2027: Bridge med Mads Krøjgaard
KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er vi ikke nem at træffe telefonis....

7. - 14. juni juni, 2027. YOGA RETREAT
KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er jeg ikke nem at træffe telefonisk. Men e-mail sv....

September/oktober '27: Valg mellem akvarel, sprog, madkurser og vandring.
    KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er vi ikke nem at træffe telefonisk. Men ....

Rom til alle tider.
  Rom 19. – 26. november 2026   KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er jeg ikk....

2027 Uge 40/41, KOKKESKOLE, AKVAREL ,SPROGSKOLE eller VANDRING i NATURPARKEN
KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er jeg ikke nem at træffe telefoni....
    
 

7. - 14. juni, 2027. Valg mellem akvarel, sprog, madkurser , yoga , vandringer og Bridge

Ny rejse på firestjernet-hotel i toscansk middelalder - landsby.

 

 

KONTAKT: Pga.  travlhed, tolkejobs og rejser, så er vi ikke nem at træffe telefonisk. Men e-mail svarer næsten 24/7 og dertil både hurtigt og venligt. Hvis du har spørgsmål, så send e-mail til [email protected]

Forår  i Italien med valg mellem akvarel med Anne Mette Daa Natorp, sprog, madkurser, vandringer, yoga og bridge 

Se nærmere nedenstående om RABAT ved tidlig tilmelding.

 

Firestjernet hotel i middelalderby

7. - 14. juni, 2027

  • Akvarel med Anne Mette Daa Natorp
  • Intensive sprogkurser
  • Madkurser på restauranter og hjemme ved la mamma
  • Vandringer i Naturparken Casentinese
  • Yoga ved Ilona Ann
  • Bridge med Mads Krøjgaard
  • -masser af fælles udflugter for ALLE

I samarbejde med den italienske forening Dante Alighieri og det italienske konsulat i Aarhus arrangerer Italien Information service (IIS AS) en skøn og aktiv rejse for alle interesserede. Det er en enestående mulighed for at forene ferie med et aktivt ophold i perlen Bagno di Romagna, midt i Italiens grønne hjerte på grænsen mellem Emilia Romagna, Toscana, og le Marche, i det område som hedder Tosco-Romagnolo og som var en del af Toscana ind til 1923.

Der kommer ingen andre udenlandske turister: Italien information Service er det eneste rejsebureau i verden, som arrangerer rejser med ophold i Bagno di Romagna. Alle tidligere deltagere er faldet for byen og ikke mindst for dens imødekommende indbyggere.

Rejseleder:

Ib Larsen, Direktør Italien Information Service A/S (IIS). Presidente Società Dante Alighieri, Console Onororio

 

Bagno di Romagna

Vi har nu flyttet vores traditionsrige og meget efterspurgte forårs-rejse til den skønneste toskanske middelalder-perle: Bagno di Romagna, midt i Italiens grønne hjerte på grænsen mellem Emilia Romagna, Toscana, og le Marche, i det område som hedder Tosco-Romagnolo og som var en del af Toscana ind til 1923.

Bagno di Romagna er kendt som kur-termeby og for sit fantastiske køkken med det bedste fra Toscana og Emilia Romagna.

Se billederne fra Bagno di Romagna og om vores skønne 4-stjernede hotel. Se dette LINK

Bagno di Romagna og Sanpiero in Bagno og er to dele af samme by, to perler på én snor, og er én og samme kommune: Bagno di Romagna er den ”fine” del af kommunen med ca. 800 indbyggere og med de flotte toscanske huse.  Her herskede Medicierne fra Firenze og deres udsendte Capitano havde sit palazzo midt i byen, hvor vi bor

 

Rammeprogram:

Kun for selve undervisningen betales et tillæg, som tydeligt fremgår ved tilmeldingen. På den måde véd du præcist, hvad denne efterspurgte rejse koster. Det er umuligt at komme til at bruge mere end et par hundrede kroner af egen lomme i løbet af ugen.

Valg mellem seks ’linjer’ – og dertil mange fælles udflugter:

 

 

AKVAREL-SKOLE 

Vi kan igen tilbyde et akvarelkursus med  vores fantstiske akvarellærer Anne Mette Daa Natorp i Italiens måske smukkeste landsby, i perlen Portico di Romagna.

Anne Mette Daa Natorp fortæller:

Jeg er uddannet skolelærer i 1993 fra Aarhus seminarium, med billedkunst som liniefag.

At male akvarel passer bedst til mit temperament, og det jeg gerne vil udtrykke. 

Det bedste er at akvarel er let at have med på rejser. Man kan sidde ude med pensler, vand og farve, og gengive det specifikke steds atmosfære og stemning på papiret eller i skitsebogen.  En skitse eller akvarel bliver skabt, og stedet tager bo i erindringen på en ny måde.

Kursus i akvarelmaleri: Med base i PORTICO DI ROMAGNA, omgivet af smuk natur, bjerglandskaber, vandfald, bymiljøer samt utallige andre motiver, underviser jeg i akvarel teknikker for begyndere og øvede. 

Teknikker der får dig i gang med at male dine indtryk og derigennem også fastholde dine rejseminder.

Skitser og dagbogsnotater, kan udforskes senere i studiet og der kan arbejdes med at forfine akvarellen. 

Mit focus ligger i undervisningen på at du får glæden ved akvarelfarverne og lyst til at være modig med dit maleri. Akvarellens egenskaber er utallige og en evig kilde til forundring.

Materialeliste følger senere.

Se mere her om Anne Mette Daa Natorp

 

MADLAVNINGSKURSUS: Fem formiddage. Vi kommer bl.a. hjem til en kok og jæger, som venligt og til lejligheden har nedlagt vildt og samlet masser af svampe, som vi skal tilberede.  Vi møder også et par dygtige lokale husmødre. i deres restaurant. Sammen laver vi lokale specialiteter: Traditionel, italiensk mad. En dag på udflugt til restaurant i nabobyen og laver mad med kokken på deres kokkeskole.

 

YOGA & LIVSGLÆDE RETREAT i Italien med Ilona Anna Kossinska 

En hel uge med yoga, fordybelse, natur, vandring.

En sanselig pause fra hverdagen – midt i Italiens varme hjerte
Yoga morgen og aften – din dag starter og slutter med ro
Hver morgen vækker vi krop og sanser med blid hatha eller vinyasa yoga under åben himmel. Om aftenen lander vi med yin yoga og guidet meditation, som hjælper dig med at give slip og finde ind i din egen rytme.
Undervisningen er for alle – både mænd og kvinder, uanset erfaring. Du behøver ikke være smidig eller have prøvet yoga før. Kom som du er.

Pranayama & nærvær
Lær kraftfulde åndedrætsøvelser der støtter dig i at finde indre ro, fokus og energi. Pranayama er en enkel, men dyb praksis – og du bliver guidet hele vejen.

Mellem yoga og aktiviteter er der også tid til at vandre i den skønneste, grønneste natur.

 

SPROGSKOLEN: hvor vi sammen med lærere fra den lokale sprogskole for udlændinge tilbyder intensiv undervisning på 6 niveau'er alt efter kursisternes udgangspunkt og behov.  www.scuolapalazzomalvisi.com

Deltagelse forudsætter altså ikke nødvendigvis kendskab til italiensk. Der er kurser for nybegyndere, viderekomne og meget øvede. Undervisningen vil foregå på selve sprogskolen Palazzo Malvisi, 200 meter fra vores hotel i Bagno di Romagna.

For sprogskoleeleverne vil der blive rig lejlighed for både at lære og praktisere italiensk. Maks. 3-6 elever på hvert hold. Mindst 20 timers sprogundervisning og mulighed fore at høre og tale meget italiensk ude i byen, samt deltagelse i meget af det øvrige program. Mulighed for tilkøb af yderligere seks sprogtimer.

 

BRIDGE-HØJSKOLE: I samarbejde med den kendte og dygtige bridgeinstruktør og divisionsspiller Mads Krøjgaard tilbyder vi undervisning og bridgeturneringer for bridge-spillere. Mads Krøjgaard lever af – og for - at spille og undervise i bridge. Han er bl.a. medforfatter til midtersiderne i Dansk Bridge og har vundet DM i bridge.

Mads Krøjgaard har store erfaring i at undervise på alle niveauer fra næsten begyndere og til meget erfarne bridgespillere.

Der vil dagligt være flere timers undervisning og spil med mindst en turnering hver dag eller aften.

Læs meget mere om bridgehøjskolen med Mads Krøjgaard på dette LINK

 

VANDRINGER I NATURPARKEN CASENTINESE MED LOKAL NATURGUIDE, se LINK

Fem dage skiftende mellem halve og hele dage. Nogle gange med madpakke, andre dage frokost på refugier/bjerghytter - og altid hjemme til skøn og velfortjent aftensmad. Sværhedsgraden tilpasses deltagerne.

Vandringerne i Naturparken Casentinese: Fem dage, skiftende mellem halve og hele dage. Enestående naturoplevelser og levende fortællinger, historie, flora, fauna, madpakker og mad på refugier - og hjemme hver aften til skønne, italienske måltider.

De fleste dage kører vi i bil op til de forskellige udgangspunkter.

 Se de fantastiske og smukke, ukendte steder, som blot venter på dig på vores vandrerejser.  Se LINK

 

 

Fællesudflugter:

Udover undervisningen vil der være mange fælles aktiviteter og udflugter og foredrag for alle deltagerne.

Indholdet i rejsen vil være meget varieret og i løbet af ugen bliver der flere udflugter, bl.a. til 'Dante-byen' med Dantes grav: Ravenna med de pragtfulde mosaikker! Alle deltagerne kommer også med både til TRØFFFELMARKED og på TRØFFELJAGT.

Vi vil blive modtaget på byens rådhus.

Vores gæster kan glæde sig til en unik oplevelse med natur, kultur og god mad – man bliver helt sikkert et bedre (og gladere og tungere) menneske af at deltage. Antallet af pladser er begrænset, og vi har allerede forhåndstilmeldinger.

Et detaljeret program for de enkelte dage vil foreligge ved ankomsten, da det kan variere lidt på grund af vejret; men vi kan garantere et tæt program hver dag!

 

Praktiske oplysninger:

TILMELDING og betaling af depositum:  LINK.

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

NB: Vores billetbureau har i år hævet billetgebyret til kr. 375.- Men ved bestilling senest den 1. juni slipper man for billetgebyret således: På næstsidste side i bestilling/betaling indtastes denne rabatkode: GEBYR   Så falder prisen med kr. 375,-. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

 

FLYTIDER:

Direkte fly fra Kastrup – Bologna T/R

Mandag den 27. september kl. 15.20 fra Kastrup med ankomst Bologna 17.30 og derfra fælles transfer til vores hotel Bagno di Romagna til indkvartering og skøn aftensvin og aftensmad.

Mandag den 4. oktober kl. 12.45 fra Bologna med ankomst Kastrup kl. 14.55

Vi har valgt et direkte fly, uden mellemlandinger, og således at også jyder og fynboer mv kan komme ud og hjemnpå rimeligt menneskelige og endog nå at bestille billige Orange Billetter med DSB. Hver gæst kan medbringe en kuffert på 20 kg samt en mindre håndtaske.

 

Det er som altid muligt også selv og frit at arrangere sin rejse helt til & fra hotellet. Mange er måske i forvejen i Italien og lader opholdet indgå i et længere ophold i Italien. Nogen vil måske foretrække at arrangere rejsen med tog – lige som du ønsker. Hvis du selv vil arrangere din rejse til/fra hotellet, vælger du ved tilmeldingen blot:  ”Intet fly, kommer selv til/fra Hotellet” og på næstsidste side indtaster du denne rabatkode: NULFLY, så falder din pris med kr. 2.000, - (NB: Rabatten på nul-fly kan og skal anvendes sammen med tilmeldingen og kan ikke kombineres med evt. andre rabatter).

 

LOGI:

Vi får 8 dage i Bagno di Romagna på det flotte, firestjernede hotel Sant’Agnese, hvor der siden Romertiden har været termer med mulighed for alskens forkælelse. Hotellet er berømt for de elegante sale og for deres køkken: Der er 4-5 ’madstationer’, hvor en kok hvert sted tilbyder valg mellem antipasti og fx 4-5 pasta/risotto-retter, 4-5 kød/fiskeretter, salater, gratinerede grøntsager. Desserterne er der mange af og meget tillokkende!

Ved hvert måltid (dog ikke morgenmad) er der inkluderet ¼ flaske af husets gode vin eller fx en alkoholfri øl). Men Hotellets vinkort er berømt, og vin på restauranter  i Italien er næsten butikspriser: Så køb evt. selv en endnu bedre vin.  En fantastisk lejlighed til for små priser at smage mange af Italiens store vine.

 

PRIS per person i dobbeltværelse kr. 12.880 for et godt firestjernet med fuldpension, transfers i Italien og udflugter og undervisning på de valgte kurser – Kort sagt: alt vedr. fly, hotel og fuldpension er inkluderet i denne enestående rejse.

Med alle de mange fælles måltider er turen meget oplagt også for ene-rejsende.

Tillæg for godt enkeltværelse kun kr. 1.320,-

 

I prisen er inkluderet:

•     Flytransport non stop, Kastrup-Bologna T/R inkl. lufthavnsskatter, lille håndbagage og 20 kg. kuffert

•     Transfer lufthavn - hotel t/r i Italien

•     7 nætter på dobbeltværelse på Sant’Agnese Bagno di Romagna

•     Fuldpension, inkl. ¼ husets vino

•     Udflugter

•     Entréer til alle de arrangementer og seværdigheder, der er fælles arrangementer

I forbindelse med tilmeldingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr. 3.000. Restbeløbet opkræves automatisk cirka 6 uger før afrejsen.

Tilmelding og betaling af depositum via link øverst på siden.

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

 

NYT: GDPR-nyt

På sidste side i tilmeldingen, har du mulighed for aktivt at angive, om vi må udforme en deltagerliste med følgende information: Navn, postnummer, by og e-mail-adresse. Vi vil aldrig opgive vejnavn og heller ikke telefonnummer.

Listen sendes kun til de øvrige deltagere, må ikke deles med 3. part og skal i øvrigt destrueres ved hjemkomsten fra en rejse. En deltagerliste giver mulighed fx for at aftale fælles kørsel til lufthavn og andre, hyggelige fordele.

Det er helt frit, om man vil stå på listen eller ikke.

 

KONTAKT: Pga. travlhed og rejser og tolkejobs er jeg nemmest at træffe via e-mail [email protected], som svarer det meste af døgnet og oftest endog meget venligt.

Afbestillingsregler:

Ved framelding tidligere end 6 uger før afrejsen refunderes 50% af rejsen og altid med fradrag af kr. 1.000 udover depositum. Vi anbefaler derfor, at man tegner en Afbestillingsforsikring, der dækker på vanlige vilkår: ved pludselig opstået og alvorlig, lægedokumenteret sygdom hos deltager eller hos dennes nærmeste familie. Tjek straks om du har en god AFBESTILLINGSFORSIKRING samt en REJSEFORSIKRING

 

NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne rejse til destinationen, så refunderes hele det indbetalte beløb uden besvær!

 

NB: Fra januar 2008 dækker Det Gule Kort ikke længere hjemtransport ved sygdom. Så HUSK nu at tegne både en AFBESTILLINGS- og en FERIEREJSEFORSIKRING!

 

Nærmere oplysninger Ib Larsen, [email protected]

 

Italien Information Service as optræder kun som agent for de medvirkende flyselskaber, og det er alene disse, der har ansvar for flyrejsens korrekte gennemførelse.

 

Portræt af toscansk landskab
 
 
Markedsdag i San Piero
Markedsdag foran hotel Bologna med helt, helt uundværlige maskiner!
 
Madkursus hjemme hos Cesare Spighi
Den smukke Corzano-kirke
Henrik Marxen, Akvarel
Den centrale plads i San Piero en markedsdag



-   Tranebærkæret 9   -   DK-8220 Brabrand   -  Tel (+45) 8626 1666  -  Fax (+45) 8626 2227  -  [email protected]