Store oplevelser i Alto Adige – Norditalien
21. - 29. juni 2025
Sommerhøjskole med Thomas Harder og Nils Arne Sørensen
Tilmelding og betaling af depositum via dette LINK
NB: Rejsen bliver ofte hurtigt udsolgt
Det er en stor glæde, at IIS i samarbejde med Società Dante Alighieri igen kan præsentere en rejse med de største kendere af Italien som foredragsholdere på denne unikke rejse.
Foredragsholderne er fantastiske kendere og formidlere af italiensk kultur – en kæmpe oplevelse venter derfor rejsedeltagerne!
Rejseledere:
Thomas Harder (TH), Adjungeret professor ved CBS, forfatter, oversætter, journalist m.m.
Nils Arne Sørensen (NAS), professor em. ved SDU
Fra Kastrup den 21. juni kl. 09.35 med Easyjet direkte med ankomst Milano Malpensa kl. 11.45
Fra Milano Bergamo den 29. juni kl. 20.20 direke Ryanair med ankomst Kastrup 22.25
NB: Vi har valgt at undgå et flyskifte på vejen ud og hjem. Det har tidligere givet uheldige oplevelser. Derfor har vi valgt direkte fly til den nærmest mulige lufthavn og på humane tider. De valgte luftfartsseskaber havde langt de bedste tider. Vi har tidligere rejst med Lufthansa til München, men billetterne var steget med mere end kr. 3.000 /stk. - et beløb som så skulle være langt oven i prisen. Med de valgte fly og tider undgår vi store prisstigninger og undgår forsinkelser ved. evt. flyskifte, og vi får en skøn busrejse gennem det nordlige Italien og fremme på vores hotel midt på eftermiddagen.
NB: Ved tilmelding til rejsen, kan man under punktet "Lufthavn" evt. også vælge:"Intet fly, kommer selv til/fra hotel" Inden du måtte vælge denne mulighed, så kontakt os på mail ([email protected]) for at få en rabatkode, så du sparer flybilletten.
På vejen vil der både være et pitstop og selvfølgelig foredrag undervejs.
Alto Adige – Norditalien
Vi tilbyder her en rigtig højskole i bjergene lige nord for Bolzano – altså i Alto Adige eller Südtirol - i det område, som indtil 1919 var en del af det store Østrigske rige. Vi er lige i spændingsfeltet mellem italiensk og østrigsk kultur.
Der bliver mange udflugter og daglige foredrag med hovedvægten på Südtirols nyere historie – Første Verdenskrig, fascismens sidste år, den voldsomme autonomikamp i 1960’erne og 70’erne, der omsider førte til oprettelsen af den autonome provins Bolzano/Alto Adige-Bozen/Südtirol, som i dag er et af de rigeste og bedst fungerende områder af Italien.
En af de former, hvor tilstedeværelsen af velstand og en rig blandingskultur med dele fra både det latinske middelhavsområde og den centraleuropæiske tyskorienterede kultur, har gjort sig mest gældende, er i den moderne, egnstypiske kultur.
Men også det helt moderne Italien bliver indgående behandlet, og alt krydres med helt enestående mad- og naturoplevelser.
Vi vil afdække en, for de fleste, helt ukendt side af Italien, og der vil dagligt være 1 -2 foredrag ved de to dygtige eksperter. Ib Larsen fra Italien Information Service A/S holder sammen på trådene og på gruppen af rejsedeltagere.
Thomas Harder har fået genudgivet bogen ”Fra Brenner til Trento”. Bogen er kommet som E-bog og kan købes for kun kr. 99 via dette LINK
Hotel Lichtenstern
Indlogering på det pragtfulde Hotel Lichtenstern. Hotellet ligger i 1300 meters højde. Derfor er temperaturen skøn og mild som en god dansk sommer.
Til orientering følger nedenfor programmet fra 2024. Programmet for 2025 vil indeholde mange af elementer fra 2024, men også med nye besøg og foredrag. I løbet af 2024 følger det opdaterede program, som vi er sikre på at nå. Dertil kommer mange andre oplevelser.
Hver aften, før aftensmaden, er der et foredrag og dertil også introduktion til den følgende dags udflugter og program.
PROGRAM FOR 2024 - nyt program følger.
Lørdag 22/6. Efter ankomst til München fælles bus til Hotel Lichtenstern. Der vil være foredrag og introduktion til rejsen i bussen:
Uddeling af det spritnye, opdaterede program
• Kort gennemgang af program
• NAS: Tyrol og nationalisme
• TH: Ritten
Sen eftermiddag/tidlig aften: Velkomst og indkvartering og fælles middag.
Søndag 23/6 - Morgen/formiddag: Præsentation af ugens program. Formiddagstur: Med smalsporstog til Oberbozen/Soprabolzano og videre til fods til landsbyen Assunta/Himmelfahrt, hvor traditionen for sommerferie på bjerget begyndte i 1500-tallet. Frokost på Gasthof Schluff i Assunta/Himmelfahrt.
Eftermiddag: Spadseretur (eller smalsporstog) til den gamle gård Plattnerhof i kort afstand fra hotellet. “Frilandsmuseum” og museum for biavl.
Før aftensmaden foredrag:
• NAS: Tyrol og nationalisme fortsat og Turisme
• TH: Introduktion til Merano
Mandag 24/6 – Heldagstur. Med bus til Merano.
Foredrag i bussen:
TH: Om Merano under Anden Verdenskrig: Jøderne, lazaretby, det store falskmøntnerkomplot.
Besøg i Synagogen og det jødiske museum
Derefter: Merano (promenaden m.v.)
Frokost i Merano eller på Schloss Trauttmansdorff med botanisk have og ikke mindst Touriseum, der fortæller om turismens historie i Sydtyrol og dens betydning for provinsens kultur og økonomi. Ingen decideret rundvisning. Frokost på egen hånd.
Før aftensmaden foredrag:
• NAS: Fascismen og dens spor i Bolzano
• TH: Introduktion til Bolzano
Tirsdag 25/6 – Bolzano
Formiddagstur. Med smalsporstog og svævebane til Bolzano. Byvandring med lokal guide: domkirken, den gamle “tyrolske” by med handelsgaden Laubengasse/Via dei portici og købmandshuse; den “italienske bydel” med Piazza della Vittoria og monumentet for Italiens sejr i Første Verdenskrig og fascistiske bolig- og monumentalbyggeri.
På Piazza della Vittoria fortæller NAS & TH om den ”italienske bydel”. Hvis der er interesse for det, går turen videre til Piazza delle Finanze med de to fascistiske kæmpepaladser og det store Mussolinirelief.
Frokost/eftermiddag på egen hånd under besøget i Bolzano
Foredrag før aftensmaden:
• NAS: Første Verdenskrig, Castel Dante
• TH: Introduktion til Rovereto og futurismen
Onsdag 26/6 - Heldagstur. Den smukke lille by Rovereto (Museum for Første Verdenskrig og andre krige; Museum for den futuristiske billedkunstner og designer Fortunato Depero (1892-1960); Frokost på egen hånd i Rovereto. Vi anbefaler ”La Terrazzo su Leno”.
Efter frokost anbefales et besøg i det store, moderne kunstmuseum, MART.
Vi mødes så igen hen på eftermiddagen på nærmere angivet tidspunkt foran MART og stiger igen på vores bus.
På hjemvejen besøg i Castel Dante (mindeanlæg for Første Verdenskrigs faldne).
Foredrag før aftensmaden:
• TH: Sydtyrol efter 1945
• TH: Introduktion til Rosengarten
Torsdag 27/6 – Rosengarten, rejsens absolutte højdepunkt – uforglemmelig!
Heldagstur. Med bus og svævebane til Rosengarten/Catinaccio. Spektakulær vandretur i 2300 meters højde. Frokost i Kölnerhütte. De, der ikke, har mod på vandreturen, kører direkte til Könerhütte, hvor de nyder udsigten og en forfriskning, mens de venter på vandrerne.
Foredrag før aftensmaden:
• TH: Italien netop nu
• TH: Introduktion til Ridnaun og Vipiteno/Sterzing
Fredag 28/6 – Heldagstur. Ridanna/Ridnaun. Levende museum for minedrift. Frokost på egen hånd i den hyggelige lille by Vipiteno/Sterzing.
Foredrag før aftensmaden:
• TH: Stat og kirke
• TH: Introduktion til Longomoso og jordpyramiderne
Lørdag 29/6 – Collalbo – Kommenden – jordpyramiderne
Med smalsporstog til Collalbo/Klobenstein. Derfra til fods til Longomoso/Lengmoos (museum indrettet i den Tyske Ordens herberg); videre til fods til det geologiske fænomen jordpyramiderne.
Frokost hos Rudi i Maria Saal
.
Foredrag før aftensmaden:
• TH og Ib: Introduktion til hjemrejsen
• TH Opsamling/spørgsmål fra ugens løb
Søndag 30/6 – Bus til München Lufthavn, på vejen bl.a. forbi den østrigske kæmpe-fæstning Franzenfeste/Fortezza.
Frokost undervejs
Programpunkterne er ment som gode forslag, elementer som vi er sikre på at nå; men området har jo mange andre seværdigheder, som også kan besøges fra hotellet.
Højskolen arrangeres i et skønt naturområde og gode vandresko mv. vil være nyttige. Alle, som er selvhjulpne, kan deltage i højskolen, men ikke alle vil kunne deltage i alle vandreturene. Der vil altid blive gode råd om de forskellige strabadser, og på nogle af udflugterne, hvor det ikke er muligt for alle at deltage til fods, vil der blive sørget for anden transport fx i bil eller svævebane.
Vi har valgt at sammensætte et program, hvor stort set alt er betalt på forhånd og med mange fælles oplevelser – og også mulighed for at gå alene, hvis det ønskes.
Praktiske oplysninger:
Prisen dækker praktisk taget alle omkostninger - og det bliver ikke nemt at komme til at bruge ret mange penge på selve rejsen!
Med de mange fælles måltider er turen meget oplagt også for ene-rejsende..
Dagsprogrammet bliver godt og tæt og med de store kendere af Italien, kan vi allerede nu garantere en utroligt spændende og interessant rejse, så man kan trygt allerede nu tilmelde sig og betale depositum og derved sikre sig en plads på en rejse, som erfaringsmæssigt hurtigt bliver overtegnet.
Rejsen koster pr. person i dobbeltværelse kr. 16.920
I prisen er inkluderet:
- Flytransport med DIREKTE FLY T/R inkl. lufthavnsskatter
- Transfer lufthavn - hotel t/r Italien
- 8 nætter på dobbeltværelse inkl. morgenmad på et af regionens bedste hoteller
- Guidet program og mange foredrag
- 8 fællesmiddage, ekskl. drikkevarer
- 3 frokoster, ekskl. drikkevarer
- 2 Heldags-busudflugt med bus
- Entré til alle de seværdigheder, der er nævnt som fælles-arrangementer
-
Enkeltværelser kan købes til en merpris på kr. 1.800
Med de mange fællesmåltider og fællesoplevelser er rejsen oplagt også for enerejsende.
Tilmelding og betaling af depositum via dette LINK
NB: Vores billetbureau har hævet billetgebyret til kr. 375/deltager. Ved bestilling af rejsen senest 1. dcember 2024 kan du spare gebyret ved på næstsidsteside i tilmeldingen at indtaste denne rabatkode: GEBYR
Ved bestillingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr 3.000
Ca. seks uger før afrejsen fremsendes automatisk email med personligt link til betaling af retsbeløbet.
Afbestillingsregler
Ved framelding senere end 6 uger før afrejsen refunderes 50% af rejsens pris og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Ved framelding senere end 4 uger før rejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Vi anbefaler derfor, at man undersøger sine egne forsikringer nøje. Hvis man ikke er dækket, så anbefaler vi at man tegner en Afbestillingsforsikring.
Gennem IIS tilbydes Danmarks bedste og billigste forsikring, der dækker på vanlige vilkår: ved pludselig opstået og alvorlig, lægedokumenteret sygdom hos deltager eller hos dennes nærmeste familie. Tjek først, om du allerede er dækket på anden vis; ellers kan du tegne en god forsikring gennem dette LINK.
NB: Fra januar 2008 dækker Det Gule Kort ikke længere hjemtransport ved sygdom; men det det gør ’vores’ forsikring. Så HUSK at tegne både en AFBESTILLINGS- og en FERIEREJSEFORSIKRING! Evt. gennem dette LINK.
HUSK: STRAKS at bestille det ”Blå sygesikringsbevis” hos Kommunens Borgerservice – det ”Gule” kender de ikke i Italien. Husk også, at den offentlige sygesikring ikke længere dækker som tidligere. Undersøg derfor egen forsikring vedr. evt. syge-hjemtransport – eller tegn en Årsrejseforsikring gennem dette LINK.
GDPR-nyt
På sidste side i tilmeldingen, har du mulighed for aktivt at angive, om vi må udforme en deltagerliste med følgende information: Navn, postnummer, by og e-mail-adresse. Vi vil aldrig opgive vejnavn og heller ikke telefonnummer.
Listen sendes kun til de øvrige deltagere, må ikke deles med 3. part og skal i øvrigt destrueres ved hjemkomsten fra en rejse. En deltagerliste giver mulighed fx for at aftale fælles kørsel til lufthavn i DK og andre, hyggelige fordele.
Det er helt frit, om man vil stå på listen eller ikke.
Italien Information Service (IIS) optræder som agent for de i rejserne deltagende luftfartsselskaber, og det er alene disse, der har ansvaret for transportens korrekte gennemførelse.