”Rom for viderekomne"
-men begyndere kan også være med!
22.-29. november 2024
En rejse for både nye og også mere erfarne Rom-rejsende, hvor vi besøger nogle af de kendte og mindre kendte, men endnu mere interessante steder i Rom. Selvom rejsen er en slags ”Rom for begyndere og fortsættere", så vil alle Rom-rejsende få fantastiske oplevelser med hovedvægten mange 'nye' monumenter, som ikke normalt ikke er på de vanlige Rom-rejser.
Rejseledere:
Tønnes Bekker-Nielsen, dr.phil lektor emiritus. Har undervist i antikkens historie ved Syddansk Universitet og blev i 2004 dr..phil. på afhandlingen ”The Roads of Ancient Cyprus”.
Nils Arne Sørensen, professor emeritus ved SDU, ekspert bl.a. i Italiens nyere historie mm
Tilmelding og betaling af depositum via dette LINK
Alletiders Rom – Rom til alle tider.
Direkte fly Kastrup-Rom på meget menneskelige tider, så man nemt kan nå ud og hjem også fra de fjerneste egne af Danmark – og kan nå et købe en billig Orange DSB-billet
Fredag den 22. november kl. 12.15 med Norwegian med ankomst Rom kl. 15.50
Fredag den 29. november kl.15.30 fra Rom med ankomst Kastrup kl. 18.00
Program for rejsen:
Fredag 22. november:
Ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen. Efter indlogering en kort byvandring igennem vores nærområde afsluttende ved Campo de’ Fiori, hvor vi også spiser middag.
Lørdag 23. november:
Formiddag: Vi går op og ser Augustus’ fredsalter (Ara Pacis), et fornemt eksempel på sammenhængen mellem religion, kunst og politik, og kejserens mausolæum samt pladsen omkring det, som viser hvordan fascismen udnyttede Romerriget til egne propagandaformål. Derfra går vi til Piazza del Popolo. Gennem århundreder Roms ”modtagelsesværelse” for rejsende fra nord og i 1800-tallet et samlingspunkt for den nordiske kunstnerkoloni i Rom. Skiftende paver rejste kirker og monumenter på pladsen, men sin endelige udformning fik den under Napoleon.
Eftermiddag: Vi mødes foran Vittorio Emanuele monumentet. Monumentet hylder samlingskongen og Italiens samling og er et veritabelt overflødighedshorn af symboler. Derfra går vi til Capitol med Michelangelos plads, rytterstatuen af Marcus Aurelius – og en fornem udsigt over Forum Romanum. Videre til Marcellusteatret før vi går hjem via den jødiske ghetto, via Giulia og Piazza Farnese.
Fælles aftensmad
Søndag 24. november
Heldagstur syd for Rom. Vi begynder dagen med at besøge San Callistos katakomber og Fosse Ardeatine med monumentet for 335 romere, som blev myrdet her af tyskerne i en gengældelsesaktion i 1944. Herfra kører vi ad Via Appia mod syd gennem de pontinske sumpe, hvor vi får indtryk af fascisternes store dræningsprojekt, der blev gennemført her i 1930’erne. Undervejs spiser vi fælles frokost (inkluderet) og dagen afsluttes med besøg i Sabaudia – et hovedværk i fascismens byplanlægning.
Fælles aftensmad
Mandag 25. november
Tur til det sydlige Rom med den aurelianske bymur, Cestiuspyramiden og den ikke-katolske kirkegård, hvor bl.a. de romantiske digtere Carsten Hauch, John Keats og Percy Bysshe Shelley er begravet. Herefter besøger vi Testaccio-kvarteret med Roms ottende høj, der er en antik losseplads med milliarder af skår fra kasserede romerske amforer, og de tidligere slagtehaller, der i dag er markedsbygning – bl.a. med street food, hvor man kan spise sin frokost. Efter frokost tager vi videre til Basilica di San Paolo fuori le mura som er opført over apostlen Paulus’ grav og besøges af katolske pilgrimme fra hele verden. Derfra tilbage til hotellet.
Fælles aftensmad
Tirsdag 26. november
Heldagstur til Ostia – det antikke og det moderne. Om formiddagen tager vi med lokaltoget til Ostia Antica, Roms havneby. Blandt andet udforsker vi de store offentlige badeanstalter med gulvvarme, teatret, byens etagehuse og et stramt planlagt velhaverkvarter – det antikke Ostias svar på ”kartoffelrækkerne”.
Vi spiser fælles frokost på pizzeria (inkluderet) her og fortsætter med Ostiabanen videre til det moderne Ostia (Lido di Ostia), der blev grundlagt som badeby, men i løbet af 1930’erne fik karakter af en egentlig forstad til Rom. Byens lange strandpromenade er præget af markante bygninger fra 1920’erne og 30’erne, og byen har også markante eksempler på offentligt byggeri fra den fascistiske æra.
Fælles aftensmad
Onsdag 27. november
Formiddag: Besøg på Gianicolohøjen, hvorfra der er en af de flotteste udsigter over Rom. Højen har også status af national ”helligzone”: Her er resterne af de faldne fra kampene om Rom i samlingskrigene samlet i et benhus, her er en hel bustepark over helte fra krigene, og her er der meget markante statuer af frihedshelten Giuseppe Garibaldi og af hans hustru, Anita. Vi går fra Gianicolo ned gennem Trastevere-kvarteret og kommer undervejs forbi den imponerende Acqua Paola fontæne.
Eftermiddag: Fri
Fælles aftensmad
Torsdag 28. november
Denne dag er (omtrent) helliget kirker. Første stop er Roms domkirke, Laterankirken, med obelisken (Roms største) og den hellige trappe, ifølge traditionen dén trappe, som Jesus gik opad til sin domfældelse. Herfra går vi til S. Croce, bygget over resterne af et romersk palads fra 300-tallet og ét af Roms sjældne eksempler på rokokoarkitektur. Kirken er kendt for sine mange relikvier, bl.a. en splint af Kristi kors, én af naglerne fra korset og apostlen Thomas’ pegefinger (”den vantro Thomas”). Sporvognen bringer os herfra til San Lorenzo-kvarteret, hvor der spises frokost på egen hånd. Efter frokosten besøger vi San Lorenzo fuori le mura med martyren sankt Laurentius’ grav og søjle og den tilstødende kirkegård - Roms monumentalkirkegård, Campo Verano, hvor mange prominente italienere ligger begravet. Vi tager sporvognen videre til Porta Pia og stopper kort ved monumenterne, der fejrer Italiens erobring af Rom i 1870, før vi tager hjem til hotellet.
Fælles aftensmad
Fredag 29. november
Hjemrejsedag: intet program, men det er også Black Friday i Rom forlyder det 😊
Turen er for alle Rom-interesserede, nye såvel som tidligere Rom-farere, som føler trang til at få en forståelse for antikkens og det nyere Italiens kunstneriske og politiske udtryk. Der kræves ingen specielle forudsætninger – bortset fra glæden ved at få en pragtfuld by og historien serveret af gode fortællere, der mestrer at formidle deres stof på en enestående god måde.
Det bliver en historisk vandretur, der giver et indblik i Roms levende ”arkæologi” og arkitektur.
Der vil blive slidt på sålerne, så det er vigtigt at være rimeligt gående og at have gode travesko med: Men vi vil også være meget opmærksomme på dem, som ikke er hurtigløbere og så hjælpe med at formidle fælles taxi-kørsel: Taxi er billig i Rom - hvis fire personer deler en taxi, kan det højst koste 4 € /person, selvom man skal langt omkring for at komme rundt til alt det spændende..
Praktiske oplysninger:
Rejsen koster pr. person i dobbeltværelse kr 14.880
I prisen er inkluderet:
- Flytransport Kastrup - Rom T/R inkl. lufthavnsskatter
- Transfer lufthavn - hotel t/r i Rom
- 7 nætter på dobbeltværelse inkl. god morgenmad på hotel Smeraldo
- Guidet program ved Danmarks to største eksperter
- 7 fællesmiddage, inkl. 1/4 flaske vin
- 2 frokoster, inkl. 1/4 flaske vino
- Entréer til alle de seværdigheder, der er fælles arrangementer
- Hotelskat i Rom ( 6 €/person/nat), Rejsegarantifond
Enkeltværelse kan købes til en merpris på kr. 2.020
TILMELDING og betaling af depositum via dette LINK
Husk at have gyldigt pas og kreditkort ved hånden.
NB: Husk ved købet at oplyse alle navne på rejsedeltagere (Husk begges fulde navne ved samlet tilmelding på dobbeltværelse) og nøjagtigt, som de fremgår af gyldige pas - ellers kommer man ikke med flyet.
Ved tilmelding betales et ikke-refunderbart depositum på kr. 3.000/person, som indgår i den samlede betaling.
Når depositum er betalt og tilmeldingen registreret, så betaler vi straks en ikke-refunderbar flybillet. Derfor kan vi ikke refundere depositum. Restbeløbet opkræves via personligt link i e-mail, som sendes automatisk cirka seks uger før afrejsen.
Rejsen kan betales med alle gængse kreditkort. Mange kreditkort har en indbygget Rejse-og Afbestillingsforsikring. Så tjek om du allerede er dækket
NB: Vores billetbureau har i år hævet billetgebyret til kr. 375.- Men ved bestilling senest den 15. august slipper man for billetgebyret således: På næstsidste side i bestilling/betaling indtastes denne rabatkode: GEBYR Så falder prisen med kr. 375,-
Ved framelding senere end 6 uger før afrejsen refunderes 50% af rejsens pris og altid med fradrag af kr. 1.000 (udover depositum). Ved framelding mindre end 4 uger før rejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og altid med fradrag af kr. 1.000 (udover depositum).
Vi anbefaler derfor, at man undersøger sine egne forsikringer nøje. Hvis man ikke er dækket, så anbefaler vi, at man tegner en Afbestillingsforsikring. Der dækker på vanlige vilkår: ved pludselig opstået og alvorlig, lægedokumenteret sygdom hos deltager eller hos dennes nærmeste familie. Tjek først, om du allerede er dækket på anden vis; ellers bør du tegne en rigtig god forsikring.
NYT: GDPR-nyt
På sidste side i tilmeldingen, har du mulighed for aktivt at angive, om vi må udforme en deltagerliste med følgende information: Navn, postnummer, by og e-mail-adresse. Vi vil aldrig opgive vejnavn og heller ikke telefonnummer.
Listen sendes kun til de øvrige deltagere, må ikke deles med 3. part og skal i øvrigt destrueres ved hjemkomsten fra en rejse. En deltagerliste giver mulighed fx for at aftale fælles kørsel til lufthavn og andre, hyggelige fordele.
Det er helt frit, om man vil stå på listen eller ikke.
NB: Fra januar 2008 dækker Det Gule Kort ikke længere behandling i udlandet og hjemtransport ved sygdom. Så HUSK at tegne både en AFBESTILLINGS- og en FERIEREJSEFORSIKRING!
HUSK: STRAKS at bestille det ”Blå sygesikringsbevis” hos Kommunens Borgerservice.
Det ”Gule” kender de ikke i Italien.
Såfremt rejsen aflyses af IIS eller pga. ændringer i Udenrigsministeriets Rejsevejledninger, refunderes hele det indbetalte beløb naturligvis og altid uden bøvl og besvær.
Italien Information Service as optræder kun som agent for de medvirkende flyselskaber, og det er alene disse, der har ansvar for flyrejsens korrekte gennemførsel
|