AKTUELLE REJSER


Uge 42, 2022 i Italien. Valg mellem KOKKESKOLE, SPROGSKOLE og NATUR/VANDRING (NYT), AKVAREL-SAMVÆR
    NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne r....

Sommerhøjskole med Thomas Harder og Ole Fournais
    NB: Såfremt Udenrigsministeriets Rejsevejledninger skulle frar....

Forsommer i Italien med valg mellem sprog, madkurser, maling/akvarel..
NB: Såfremt Udenrigsministeriets Rejsevejledninger skulle fraråde denne rejse, så r....

Bridgehøjskole- og/eller Golfrejse til Italien med Mads Krøjgaard
  Årets bedste og billigste BRIDGE- og/eller GOLFREJSE   Lørdag....

Uge 41, 2022 med KOKKESKOLE, SPROGSKOLE eller AKVAREL
KOKKESKOLEN er  nu overtegnet; men der er plads på madkurserne  tilsvarende rejse i....

Højskolen på Sicilien
      NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle....

Uge 40 i Italien med valg mellem sprog, madkurser, maling/akvarel..
    NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne r....

Italienske uger - Århus - Gentages 2023
De italienske uger i Aarhus gentages 2023 Hold øje med hjemmesiden. Nye datoe....

Kulturrejse til Firenze 2022
NYT: Rejsen bliver gentaget 2022 Nærmere følger den 1. juni 2021     Programmet for 2020....

Jagt i Toscana/Mellemitalien
  Det er som det eneste rejsebureau nu lykkedes Italien Information Service A....
    
 

Uge 42, 2022 i Italien. Valg mellem KOKKESKOLE, SPROGSKOLE og NATUR/VANDRING (NYT), AKVAREL-SAMVÆR

 

 

NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne rejse til destinationen, så refunderes hele det indbetalte beløb uden bøvl og besvær!

 

NYT: For første gang tilbyder vi nu mulighed for fantastiske naturoplevelser med vandring i den store Casentine-nationalpark

 

TILMELDING og betaling af depositum via dette  LINK.

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

 

 15. – 22. oktober, 2022

 

Italien Information Service arrangerer sammen med Foreningen Dante Alighieri en ny rejse for alle interesserede:  En skøn og aktiv rejse, der er en enestående mulighed for at forene ferie med et aktivt ophold i Sanpiero in Bagno, midt i Italiens grønne hjerte på grænsen mellem Emilia Romagna, Toscana, og le Marche, i det område som hedder Tosco-Romagnolo og som var en del af Toscana ind til 1923.

 

På rejsen kan man opleve det rigtige, uspolerede Italien, med kvalitet og gæstfrihed som i de gode dage i 1960’erne. Vi bliver en del af hverdagslivet.

Der kommer ingen andre udenlandske turister: Italien information Service er det eneste rejsebureau i verden, som arrangerer rejser med ophold i Sanpiero. Alle tidligere deltagere er faldet for byen og ikke mindst for dens imødekommende indbyggere.

Undervisere/naturvejleder:

 

Naturvejleder/guide: Davide Parti

Kokkeskolen: Lokale kokke og mamma’er

Sprogskolen: Fra den kendte sprogskole Palazzo Malvisi

Akvarel-samvær: Bartolomo Balzoni

 

Sanpiero in Bagno og Bagno di Romagna er to dele af samme by, to perler på én snor, og er én og samme kommune: Bagno di Romagna er den ”fine” del af kommunen med ca. 800 indbyggere og med de flotte kurbadehoteller og med de mange italienske turister. Sanpiero (ca. 3.000 indbyggere) er der, hvor de lokale (og vi) faktisk bor, lever og arbejder og hvor der er folkeligt og liv om aftenen; altså det ”rigtige” og helt uspolerede Italien.

Società Dante Alighieri opdagede San Piero og Bagno for flere år siden og har siden bl.a. haft begejstrede journalister med på besøg: De har skrevet med uhæmmet begejstring i deres aviser. Send en e-mail til [email protected]  – så kan vi sende link til artiklerne.

 

Rammeprogram:

Natur og vandringer: Vi starter let ud, den første vandringsdag, en rundtur på circa 3-4 timer uden større forhindringer, med udgangspunkt og ankomst i Sanpiero. Så får Davide Prati et indtryk af deltagernes interesser og formåen. De øvrige dage veksles mellem halve og ¾ dages udflugter. Vi kører i bil op til de skønneste udgangspunkter. Ofte frokost i bjerghytte/Rifugio eller med madpakke. Vi kommer ind i hjertet af urskoven Sasso Fratino, op til Ridracoli, ned i de smukkeste dale. Naturen viser sig i alle efterårets betagende farver. Samtidig høster vi de bedste frugter: Trøfler, kastanjer og mon ikke der bydes på vildsvineragout.

 

MADLAVNINGSKURSUS: Vi har fået en aftale med byens meget forskellige restauranter og hvert sted laver vi husets specialiteter: Traditionel, italiensk mad sammen med kokken. Vi kommer bl.a. på: Osteria del Teatro, hvor Carmen og Bruno har indrettet et virkelig hyggeligt madsted, og her kommer vi til at lave bl.a. ost og andre retter, som de altid er blevet lavet. Vi har også fået en aftale med den ”røde” arbejderrestaurant, dér hvor arbejderne kommer – og selvfølgelig hedder denne restaurant Primo Maggio (= Den 1. maj!) og her står værten Sauro og tager mod gæsterne, mens hans søster, mor og mormor arbejder i køkkenet og laver mad nøjagtigt, som de altid har gjort. Vi skal også på den meget besøgte restaurant il Giardino, som er smagfuldt indrettet af de to søstre, som ejer den og som begge står i køkkenet og laver mad med enestående stil og smag. Vi kommer i et privat hjem og laver mad med - og som - vores mamma altid har gjort.

 

SPROGSKOLEN: hvor vi sammen med lærere fra den lokale sprogskole for udlændinge tilbyder intensiv undervisning på 6 niveau'er alt efter kursisternes udgangspunkt og behov.  www.scuolapalazzomalvisi.com

Deltagelse forudsætter altså ikke nødvendigvis kendskab til italiensk. Der er kurser for nybegyndere, viderekomne og meget øvede. Undervisningen vil foregå på selve sprogskolen Palazzo Malvisi i Bagno di Romagna.

For sprogskoleeleverne vil der blive rig lejlighed for både at lære og praktisere italiensk. Maks. 3-6 elever på hvert hold. Mindst 20 timers sprogundervisning og mulighed for at høre og tale meget italiensk ude i byen, samt deltagelse i meget af det øvrige program. Mod et tillæg kan man købe yderligere seks timers undervisning, to timer om eftermiddagen, 14-16, mandag, onsdag og fredag, Vælges i forb. med tilmeldingen.

 

MALE/TEGNE-AKVAREL-samvær:

På denne rejse har vi ikke medbragt en decideret akvarelærer fra Danmark; men det er igen også lykkedes os at lokke underviseren Bartolomeo Balzoni fra den lokale maler/akvarelskole til at være med til undervisningen. Sammen med Bartolomeo opsøger vi de herligste motiver i byen og kører også langt ud i naturen og til en pittoresk, totalt affolket landsby.  Bartolomeo vil være en inspirerende medspiller, som selv maler med sammen med deltagerne. Der er ikke decideret undervisning, men inspirerende samvær.

Udover at blive endnu bedre til at male, så kan du også få lært mere italiensk!

Det toscanske landskab har altid inspireret kunstnere. Motiverne fra landskab, arkitektur, byrum og mennesker trænger sig hele tiden på, og det kan være svært at vælge lige præcis, hvilket der er det mest maleriske. Vi er midt i de omgivelser, hvor mange af de store renæssancemalere voksede op, og siden arbejdede, fra Piero della Francesca, Leonardo Da Vinci, Pietro da Cortona osv osv. I disse historiske omgivelser vil vi finde vores motiver i den fantastiske natur, men også hos de hyggelige små pittoreske landsbyer og deres indbyggere, hvor det kan være svært at finde motiver, der ikke allerede minder næsten for meget om postkort.

Vi har staffelier stående i Sanpiero: De venter kun på ivrige malere.

 

Fællesudflugter:

Udover undervisningen vil der være mange fælles aktiviteter og udflugter og foredrag for alle deltagerne.

Indholdet i rejsen vil være meget varieret og i løbet af ugen bliver der flere udflugter, bl.a. til 'Dante-byen' med Dantes grav; Ravenna med de pragtfulde mosaikker! Alle deltagerne kommer også med på trøffeljagt.

 

Vi vil blive modtaget på byens rådhus – og der vil blive mulighed for at deltage i byens dagligliv og fx også komme med til messe i den lokale kirke.

Vores gæster kan glæde sig til en unik oplevelse med natur, kultur og god mad – man bliver helt sikkert et bedre (og gladere og tungere) menneske af at deltage. Antallet af pladser er begrænset, og vi har allerede mange forhåndstilmeldinger.

Et detaljeret program for de enkelte dage vil foreligge ved ankomsten, da det kan variere lidt på grund af vejret; men vi kan garantere et tæt program hver dag!

 

Praktiske oplysninger:

TILMELDING og betaling af depositum via dette  LINK.

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

 

Direkte fly fra Kastrup – Bologna T/R

Vi har i år fået yderst menneskelige flytider og med direkte fly Kastrup-Bologna, og som også giver mulighed for de rejsende fra 'provinsen' at komme frem og tilbage fra Kastrup på menneskelige tider efter en inspirerende og tætpakket uge.

Lørdag den 15. oktober kl. 18.55 Fra Kastrup med ankomst Bologna 21.00 - og derfra fælles bus og aftensmad til vores hotel i Sanpiero med indkvartering og aftenvin.

Lørdag den 22. oktober fra Bologna kl. 16.25 og med ankomst Kastrup kl. 18.30

Med disse flytider får vi altså en hel uge til en skøn, aktiv ferie i Italiens smukkeste natur, bedste køkken og mest imødekommende befolkning.

 

LOGI:

Vi får 8 dage i Sanpiero in Bagno på det hyggelige Hotel Bologna. Et ca. 80 år gammelt hotel, ombygget i 60’erne, og totalt nyrenoveret med nye badeværelser mv. og hvor kvaliteten og gæstfriheden stadig er som i de gode og glade 60’ere!

Desuden har vi pladser i skønne lejligheder tæt ved hotel Bologna. Se nedenfor.

PRIS per person i dobbeltværelse kr. 11.880 for et rigtigt godt, nyrenoveret og flot 60’er hotel med fuldpension , transfers i Italien og udflugter og undervisning på de valgte kurser – Kort sagt ALT er inkluderet i denne enestående rejse. Der er et begrænset antal eneværelser på selve hotellet. Tillæg for enkeltværelse: 1.100 kr. * (Se også nedenstående information om single-rabat)

Med alle de mange fælles måltider er turen meget oplagt også for ene-rejsende.

*Vi kan også tilbyde en enestående single-rabat: Spar enkeltværelsestillægget: indlogering på enkeltværelse i lejlighed, hvor man så deler badeværelse med et par andre rejsedeltagere. Lejlighederne ligger 100-200 meter fra hotellet og alle måltider vil naturligvis være på hotellet.

I prisen er inkluderet:

•     Flytransport non stop, Kastrup-Bologna T/R inkl. lufthavnsskatter og 20 kg. kuffert

•     Transfer lufthavn - hotel t/r i Italien

•     7 nætter på dobbeltværelse på Hotel Bologna i Sanpiero in Bagno

•     Fuldpension, inkl. ¼ husets vino

•     Udflugter og de valgte kurser

•     Entréer til alle de arrangementer og seværdigheder, der er fælles arrangementer

 

I forbindelse med tilmeldingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr. 3.000,-  Restbeløbet opkræves automatisk cirka 6 uger før afrejsen.   NB: På næstsidste side i tilmeldingen skal man selv og aktivt vælge, om man vil nøjes med i første omgang kun at betale depositum, eller betale hele beløbet på én gang.

 

Afbestillingsregler:

Ved framelding mere end 6 uger før rejsen refunderes 50% af rejsen, ved 4 uger før afrejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og i begge tilfælde altid med fradrag af kr. 1000 udover depositum. Vi anbefaler derfor, at man tegner en Afbestillingsforsikring. Gennem IIS tilbydes Danmarks bedste og billigste forsikring, der dækker på vanlige vilkår: ved pludselig opstået og alvorlig, lægedokumenteret sygdom hos deltager eller hos dennes nærmeste familie. Tjek først, om du allerede er dækket på anden vis; ellers kan du tegne en god forsikring gennem dette LINK

 

 NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne rejse til destinationen, så refunderes hele det indbetalte beløb uden besvær!

 

NB: Fra januar 2008 dækker Det Gule Kort ikke længere hjemtransport ved sygdom; men det det gør ’vores’ forsikring. Så HUSK at tegne både en AFBESTILLINGS- og en FERIEREJSEFORSIKRING!

 

Nærmere oplysninger Ib Larsen, [email protected]

 

Tlf 8626 1666

 

 

 

Italien Information Service as optræder kun som agent for de medvirkende flyselskaber, og det er alene disse, der har ansvar for flyrejsens korrekte gennemførelse.

 

Portræt af toscansk landskab
 
 
 
 
Markedsdag i San Piero
 
Markedsdag foran hotel Bologna med helt, helt uundværlige maskiner!
 
Madkursus på Gambero Rosso
 
 
Besøg hos et par glade og festlige stenhuggere !
 
Den centrale pladsi San Piero en markedsdag
 


-   Tranebærkæret 9   -   DK-8220 Brabrand   -  Tel (+45) 8626 1666  -  Fax (+45) 8626 2227  -  [email protected]